
søn. 15. nov.NOR: Nordic Health HouseEvent med Pernille Aalund, Mette Resdal Koch & Frederikke Hoffmann "Kom hjem med fornyet energi" Føler du dig drænet og udmattet i hverdagen? Går du ubevidst rundt og giver alt dit overskud væk til andre, mens dine egne depoter står tomme? En varm invitation til at sænke skuldrene og mærke efter.
Du behøver hverken at være spirituel eller have erfaring med yoga – du skal bare dukke op, præcis som du er.
I løbet af dagen skaber vi rum til:
Kakao-ceremoni - En varm og sanselig stund. Vi bruger den ceremonielle kakao som et kærligt anker til at sætte tempoet ned og lande blødt i dagen.
Yin Yoga - Rolige bevægelser og dybe, liggende stræk, hvor du får mulighed for at slippe kroppens spændinger og lande i nuet.
Yoga Nidra - En guidet dybdeafspænding – også kendt som yogiens søvn – hvor dit eneste formål er at ligge godt og lade dig føre af stemmen.
Taknemmelighed & perspektiv - Vi stopper op og ser på tilværelsen med milde øjne. Hvad nærer dig? Hvad dræner dig? Vi mærker den dybe ro, der kan opstå, når vi værdsætter det, der allerede er, og finder en grundlæggende tilfredshed i livet.
Kinesiologiske redskaber - Du får enkle og brugbare værktøjer med dig hjem, som kan hjælpe dig med at støtte dit nervesystem, skabe mere ro og genfinde balancen i hverdagen.
Energetisk meditation - Gennem healing og meditation guider vi dig til at vende blikket indad, mærke din egen energi og finde hjem til dig selv.
Pernille Aalund – gæsteunderviser: Med sin varme, livserfaring og intuitive tilgang inviterer Pernille os ind i et nærværende rum med fokus på energi, bevidsthed og forbindelsen til os selv. Hun deler sine perspektiver og guider os til at mærke vores egen kraft, lytte indad og finde hjem til det, der føles sandt.
Dagen handler ikke om, at du skal præstere en ny og bedre udgave af dig selv. Det handler snarere om at skrælle lagene af og komme tættere på den, du inderst inde allerede er.

MÆRK DIG SELV
Eksklusive events af Yoga Harmoni & KINEOstudio
Et holistisk frirum til dig, der søger ro, fornyet energi og dyb kropslig balance.
Vi forener det bedste fra yogaens verden med kinesiologiens dybe afbalancering. Gennem bevægelse, meditation og målrettet energiarbejde hjælper vi dig med at slippe spændinger og genfinde din indre balance.
Sammen skaber vi eksklusive events og workshops, hvor vi fletter vores fagligheder og passioner sammen. Vi kombinerer den dynamiske bevægelse, den nærende meditation og kinesiologiens evne til at løsne op for fysiske og energimæssige blokeringer. Vores ønske er at give dig en helhedsoplevelse, hvor krop, sind og sjæl finder tilbage til deres naturlige balancerede tilstand. Hos os er du i trygge, erfarne hænder – klar til at mærke en dybere ro og en fornyet livskraft.
Frederikke Hoffmann
Stifter af Harmoni Yoga
Pilatesinstruktør
Yoga- & Meditationslærer
kommende Sygeplejerskestuderende
Frederikke møder dig med et varmt nærvær og en dyb forståelse for menneskekroppen. Med sin viden om krop, sind og natur, som hun smukt kombinerer med den østerlandske filosofi. Frederikke brænder for at skabe et trygt, inkluderende rum, hvor du kan lande i dig selv, opbygge både styrke og smidighed samt finde ro i sindet gennem nærende yoga, præcis reformer pilates og guidet meditation.

Mette Resdal Koch
Indehaver af KINEOstudio
Kinesiologisk afbalancering
Reformer Pilatesinstruktør
Yoga- & Meditationslærer
Mette brænder for at hjælpe dig med at genfinde din krops naturlige intelligens og indre balance. Gennem kinesiologien arbejder hun dybdegående med at identificere og afbalancere energimæssige, følelsesmæssige og fysiske spændinger i kroppen. Kombineret med sin erfaring som reformer- og yogalærer guider Mette dig med en holistisk og intuitiv tilgang, så du lander i en tilstand af dyb afspænding, jordforbindelse og overskud.

